Du har nu muligheden for at blive den heldige ejer af denne optimalt udnyttet ejerlejlighed, der er gennemrenoveret i 2022, og hvor du bliver den første til at nyde godt af renoveringen, der bl.a. indeholder splinternye lækre sildebensparketgulve, nyt el, hårde hvidevarer mm.
Du bydes velkommen i denne rødmurstensejendom fra 1965 med fællesfaciliteter såsom elevator, der er særligt belejligt når du ønsker at benytte ejendommens fælles solrige tagterrasse. Tagterrassen er til fri afbenyttelse for ejendommens beboer og er et oplagt sted at nyde de lange, lune forårs- og sommeraftener, mens du ser solen gå ned over byens tage. Derudover er der mod betaling fællesvaskeri og mulighed for private p-pladser i ejerforeningen
Selve lejligheden er yderst velindrettet og du bydes velkommen i den åbne entré, hvor du straks bemærker lejlighedens gennemførte og topmoderne udtryk, der særligt fremhæves ved de gennemgående sildebensparket. På din venstre side ligger lejlighedens nyistandsatte og rummelige badeværelse, som fremstår lyst med hvide vægge, grå fliser i den separate bruseniche og gennemgående flotte messing look med armaturer, dørhåndtag og greb. Køkkenalrummet er veldisponeret med udgang til den store, solrige altan, hvor du også finder et praktisk rummeligt depotrum. Fra altanen har du kig til de flotte klassiske ejendommen og den overdækket vestvendte altan har en stor værdi hele året med dens attraktive størrelse og placering. Selve køkkenet, der som resten af lejligheden er renoveret i 2022 har stilrene grebsfrie skabselementer, matchende bordplade der komplimenterer lejligheden og tilhørende hårde hvidevarer, herunder opvaskemaskine. Alrummet byder også på plads til et hyggeligt sofa- og spisearrangement samt du har adgang til lejlighedens soveværelse med plads til seng og opbevaring. Lejligheden er yderst gennemført ned til mindste detalje og klar til indflytning.
Med en placering på Halsskovgade er du i første parket til mange af Østerbros herligheder. I er særledes tæt på indkøb og offentlig transport. I gåafstand finder du Fælledparkens grønne arealer og på cykel kan du inden for 10 min. befinde i centrum af indre by. Er du med andre ord på udkig efter en hyggelig og nyistandsat københavnerlejlighed med Østerbros pulserende liv rundt om hjørnet, så er lejligheden lige noget for dig. Velegnet som forældrekøb, som studiebolig eller for dig, der ønsker en lejlighed klar til indflytning. En bolig af de få, som skal opleves. Kontakt os for en fremvisning.
Ring allerede nu til Nybolig Nørrebro - Fælledvej for at få yderligere info om fremvisning på telefon 3537 9922 eller send en e-mail til [email protected] Går du i salgstanker, er du naturligvis også velkommen til at kontakte os for en aftale om en uforpligtende salgsvurdering.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.