En storbylejlighed i to etager slår sine folder som den ultimative liebhaverpenthouse. København Ø byder på meget få boliger af denne kaliber. Pakket ind i de mest moderne rammer, man kan tænke sig, får man her 168 eksklusive kvadratmeter med god kvalitet og en gudsbenådet udsigt over både Kastellet, København og hele banelegemet som i kombination skaber et urbant udtryk - perfekt til den kræsne køber.
Først har vi lejlighedens underetage, der byder sig med køkken og stue i åben forbindelse, entré, badeværelse og to værelser, mens første sal indeholder endnu et stuemiljø med udgang mod den sydvendte altan samt et Master Bedroom med badeværelse. Et lyst materialevalg, der spiller godt sammen med udsigten, kreerer dynamiske rammer med plads til den personlige indretning. Trods de veludnyttede kvadratmeter er der masser af hyggekroge, så der både bliver naturlig plads til lænestolen og hjemmekontoret. Og så er det svært ikke at beundre de helt enorme vinduespartier, der strækker sig fra gulv til loft, og som åbnes op med franske altaner mod den blå himmel.
I køkkenet finder man den moderne løsning modsat vinduespartiet med grebsløse fronter, bordplade i træ og alt i hårde hvidevarer, og på begge etager kan badeværelsernes stil følge trop i deres luksuriøse udtryk.
EJENDOMMEN
Med tilnavnet Fyrtånet står ejendommen opført i solide mursten og med en arkitektonisk udtryk, som har prydet havnefronten siden 2007. Udsigten er i højsædet og udnyttes af ejendommens form, så der er kig mod alle de bedste facader af hele København. Hertil er der elevator og kælderrum.
OMRÅDET
Vi befinder os i det nye, dynamiske område af Østerbro ved Langelinie, der tidligere har været domineret af kontorbygninger men som nu er et af de mest trendy steder, man kan bosætte sig. Velkendte forretninger som Lagkagehuset og Netto lige foran hoveddøren som vidnesbyrd for, at vi har at gøre med et område, som omfavnes af københavnerne, og samtidig er der flere gourmetrestauranter og et helt fantastisk caféliv i området, som også er med til at skabe lokalliv og stemning, og så er der naturligvis Kastellets grønne arealer lige for, som indbyder til de daglige løbeture.
Velkommen.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.