Lejligheden ligger i ejendommens stueetage, og her bliver det faktum, at den ligger på en lille, rolig gade et kæmpe plus. Der er nemlig minimalt med støj og forbipasserende, og derfor er I sikret en rolig tilværelse midt i byen. Om sommeren skærmes stuen af det omkringliggende grønne areal lige udenfor.
~
Hjemmet er helt indflytningsklart, og planløsningen strækker sig over en lang fordelingsgang med indbygget skabsplads, tre gode, regulære værelser, et flot badeværelse med glasafskærmet brus, et topmoderne køkken med integrerede hårde hvidevarer inkl. vaskemaskine og en indretningsvenlig stue med fransk altan vendt mod øst. Herfra kan I nyde aftensolen det meste af året.
~
Alt dette får I på en af Klimakvarterets eftertragtede adresser, hvor det velbesøgte caféliv forenes med grønne løsninger. Området er fremtidssikret imod skybrud og er omgivet af grønne åndehuller, hyggelige pladser med udeservering, byliv og god offentlig transport. Indenfor gåafstand findes to metrostationer, Fælledparken og Kildevældsparken, hvor der findes en bemandet legeplads.
~
Der kan tilkøbes privat parkeringsplads i gården, og fra opgangen er der elevator helt ned til kælderen.
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse