I hjertet af Indre Nørrebro – tæt ved Rantzausgades "Berlinerstemning" med mange unikke caféer, barer og forretninger samt i gåafstand til rolige åndehuller som Assistens Kirkegård og Søerne – rejser denne rødstensejendom fra 1903 sig højt og flot på hjørnet mellem Åboulevard og Kapelvej. Et lækkert fitnesscenter er nabo til ejendommen, mens "baghaven" byder på indkøbsmuligheder i både Irma og Netto bare 150 meter fra jeres hoveddør.
I disse enestående omgivelser får I mulighed for at flytte ind på 3. sal, hvor I er hævet over vejens trafik og til gengæld kan beundre Københavns smukke bygninger og bilernes færden fuldkommen uforstyrret. Den 104 kvadratmeter store treværelses lejlighed har en utrolig rummelighed, som passer perfekt til både børnefamilien, livsnyderparret, der ønsker at bo centralt, og sågar de studerende, der er interesseret i at bo delevenligt og gøre et stærkt forældrekøb på en adresse, der aldrig går af mode.
Den herskabelige lejlighed er utrolig smuk med sit moderne, lysfyldte køkken-alrum og de flotte gyldne plankegulve, der smyger sig fra entréen og ind i samtlige af de tre stuer en suite. Det føles helt særligt at stå i den ene ende af lejligheden og kunne overskue alle tre rum på én gang, når de detaljerige fyldningsdøre står på vid gab. Det er helt ideelt at indrette en enkelt eller to af stuerne som værelser – alt efter behov – og stadig have en skøn stue tilbage, hvor I kan slappe af i sofaerne eller invitere middagsgæster forbi. Dette er der naturligvis også plads til i det flotte køkken-alrum med spiseplads. Afslutningsvis leder lejlighedens imponerende gangareal jer forbi et pænt og klassisk badeværelse med separat brusemiljø. En virkelig velskabt og lækker planløsning.
Lejligheden bringer jer tæt på alt lige fra den nye metro ved Nuuks Plads til byens pulserende sus, cafélivet og alle butikker – en skøn placering mellem Nørrebro og Frederiksberg.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.