De gode oplevelser står i kø, når I tager turen gennem denne treværelses lejlighed, som på smukkeste vis forener den klassiske charme med de lækreste opdateringer, så I får et moderne hjem, der er flot istandsat, men samtidig er københavnerlejlighedens mange fine detaljer bevaret, så her er både plankegulve, fyldningsdøre, fine paneler og højt til loftet.
I overtager 52 kvadratmeter, der føles som mere, for pladsen er udnyttet til punkt og prikke, så I får altså en treværelses med en rar og luftig atmosfære, og det skyldes alt fra loftshøjden til de lyse materialevalg og den åbne planløsning. Når I træder indenfor i entréen, ligger indgangspartiet nemlig ud i ét med køkkenet, hvilket skaber en dejlig rumfornemmelse og et super førstehåndsindtryk, og i køkkenet er der også åbnet delvist op til stuen, så I har allerede overblik over det lyse, indbydende opholdsmiljø. Her får hjemmet et naturligt samlingspunkt med plads til hygge og samvær, og I kan underholde gæsterne, mens der lægges sidste hånd på middagen i køkkenet.
I er altså kun lige trådt ind gennem hoveddøren, før I får øje på det flotte køkken, der pryder lejligheden med rene linjer - her er indtænkt god opbevaringsplads, og så gemmer der sig en opvaskemaskine bag den ene låge. Det stilrene univers fortsætter, når I vender blikket mod badeværelset, der er indrettet med elegante klinker og separat brus, og det minder på ingen måde om det klassiske københavnerbad. Her får I luksus på få kvadratmeter!
Hjemmet fuldendes af de to værelser, og planløsningen gør lejligheden delevenlig, så den kan eksempelvis rumme de to studerende venner, men der kan også blive plads til singlen eller det unge par, som drømmer om walk-in-closet, kontor eller noget helt tredje. Målgruppen er bred, for hvem vil ikke elske at folde tilværelsen ud i denne lækre kulisse?
Og der er mere endnu, for lejligheden tilsættes en af de måske mest eftertragtede adresser på hele Nørrebro, for I flytter ind på Birkegade i det populære Trækvarter, hvor Sankt Hans Torv ligger i hjertet af det hele. Torvet summer af liv og glade dage, og går I den ene vej, møder I Søerne, mens I i modsatte retning kan slentre gennem Guldbergsgade, som frister med fortovscaféer, vinbarer, morgenmadsrestauranter og en bio-tur i Empire. I bor lige dér, hvor det hele sker, men samtidig ligger jeres ejendom tilbagetrukket fra bylivet, så lejligheden ligger i mere ugenerede rammer.
Kort fortalt, en drøm af en 3V’er med en adresse, der matcher!
BOOK EN FREMVISNING NU HOS NYBOLIG MUNCH & BJERREGAARD!
BESTIL EN GRATIS & UFORPLIGTENDE SALGSVURDERING ALLEREDE I DAG HOS NYBOLIG MUNCH & BJERREGAARD PÅ TLF: 3587 7000!
VI HAR BUTIKKER PÅ.
- Torvegade 27, 1400 København K
- Jagtvej 55, 2200 København N
- Frederikssundsvej 29, 2400 København NV
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.