Esromgade 28 er adressen, som I fremover har fornøjelsen af at kunne kalde jeres egen. Her udbydes nemlig en lys og pæn 2v’er på 54 m2 - en ideel bolig til parret eller enkeltpersonen, som ønsker et lækkert og moderne hjem. Lejligheden er nemlig flot moderniseret, så den i dag opfylder alle de kriterier, som de fleste stiller til et dejligt hjem. Kom med indenfor og oplev herlighederne med egne øjne.
Lejligheden ligger på 2. sal i en ejendom fra 1904, som er sund og veldrevet. Her er gode fællesfaciliteter såsom gårdmiljøet, hvor udelivet særligt kan nydes i sommerperioden.
Bag hoveddøren oplever I et lyst og flot vedligeholdt hjem. Først bemærker I de gennemgående lyse gulve, stuklofterne og det behagelige lysindfald. Dernæst falder blikket på det super lækre køkken, som står knivskarpt med metrofliser og et stilfuldt design i flot kombination af træelementer og en sart grøn nuance på lågerne, som diskret skjuler de hårde hvidevarer. Herfra er der videre adgang til badeværelset, hvor der er indrettet et godt separat brusemiljø og funktionelle opbevaringsløsninger. Lejligheden har to indretningsvenlige værelser, der særligt egner sig som soveværelse og stue. Begge rum er af rigtig god størrelse og da de tilgås fra entreen, er de også oplagte som to værelser til de samboende. Hvad end I er et par, to roommates eller enkeltpersonen, så er denne lejlighed et ideelt bud på et rigtig dejligt hjem.
Esromgade ligger lige rundt om hjørnet fra Nørrebroparkens grønne arealer og bare få skridt fra Nørrebrogade, så I både har byen og naturen ved hånden. Beliggenheden er central, hvilket betyder, at I kan gå til de nærmeste dagligvarebutikker, specialforretninger, cafeer og spisesteder såvel som metroen og toget ved Nørrebro Station, hvorfra I på ca. et kvarter kan komme til Nørreport Station. Byen ligger for jeres fødder - her vil I aldrig mangle noget.
Vi glæder os til at byde jer velkommen.
BOOK EN FREMVISNING NU HOS NYBOLIG MUNCH & BJERREGAARD!
BESTIL EN GRATIS & UFORPLIGTENDE SALGSVURDERING ALLEREDE I DAG HOS NYBOLIG MUNCH & BJERREGAARD PÅ TLF: 3587 7000!
VI HAR BUTIKKER PÅ.
- Torvegade 27, 1400 København K
- Jagtvej 55, 2200 København N
- Frederikssundsvej 29, 2400 København NV
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.