Parret i alle aldre såvel som single, vil nemt kunne indrette sig i denne flotte, moderne 2V'er, hvor rene linjer og komfort går op i en højere enhed. Hertil ligger den perfekt med Skjolds Plads Metro lige uden for hoveddøren samt hyggelige caféer og grønne områder nærved.
I kommer til at have hjemme i en gedigen murstensejendom fra 1908, hvor lejligheden ligger godt væk fra gadeniveauet på anden sal. Altså er I fjernet fra gadens larm og støj - ligeså sikrer placeringen på anden sal jer også et godt lysindfald. Bag ejendommens murer finder I desuden et hyggeligt, lukket gårdmiljø.
Bag hoveddøren udfolder 62 kvadratmeter sig på en gennemtænkt planløsning, hvor spildplads ikke er til at finde. Det hele starter i fordelingsentréen, som giver videre adgang til det stilrene badeværelse med separat brus og væghængt toilet, et tidløst køkken med integrerede hvidevarer og grebsfri skabsfronter, et stort værelse med skabsplads og slutteligt den rummelige stue. I stuen er
der god plads til både spisebordet og sofaen, mens lyset strømmer ind ad de sydøstvendte vinduer. Hertil skal det også bemærkes, at boligens værelse vender ud mod gården, hvorfor I er sikret en god nats søvn i stille rammer.
Beliggenheden er utvivlsomt kronen på værket. Lige udenfor hoveddøren ligger Skjolds Plads Metro, hvis hurtige transportforbindelser kan få jer til Indre By på 13 minutter, og ligeså ligger Bispebjerg Station kun 550 meter væk fra ejendommen. I nærområdet vil I kunne finde alt fra indkøb og natur til såvel hippe og hyggelige caféer; 365discount er en tre minutters gåtur væk, mens Netto ligger 500 meter
fra jeres hoveddør. Take-away-muligheder, specialbutikker og velbesøgte bagerier byder sig også til, og I kan oplagt nyde den hurtige frokost i Fælledparken, som blot er en seks minutters cykeltur væk.
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse