INDRETNINGEN:
Kom med indenfor i en spændende lejlighed, som fordeler sine 115 m2 over to plan med et godt lysindfald og en super fordelagtig rumfordeling. Lejligheden henvender sig til den lille familie såvel som parret.
Boligen er beliggende på 2. og 3. sal med to gode soveværelser og et badeværelse på 3. etage, mens køkkenet og stuen ligger i åben forbindelse og har tilhørende altan på 2. etage. Lejligheden er indbegrebet af et moderne hjem og her er en flot, harmonisk rød tråd i valget af elementer, design og stil. Badeværelset står i en perfekt kombination af hvidt og sort med separat bruseniche, vaskesøjle og et kæmpestort spejl, som hænger over det praktisk møbel ved håndvasken. Med samme nordiske æstetik, er køkkenet opført med hvide elementer samt bordplade og greb i stål. Pladsen er veludnyttet med gode opbevaringsløsninger og her er alt i hårde hvidevarer. Lejligheden har gode regulære værelser og et fantastisk leverum med sydvendt altan, som udvisker grænsen mellem inde- og udeliv. Alt, hvad et godt hjem har brug for.
EJENDOMMEN:
Lejligheden er en del af en veldrevet ejerforening og en moderne ejendom, som blev opført i 2007. Det nyere byggeår ses tydeligt i arkitekturen og de moderne bekvemmeligheder, der medfølger byggeriet - herunder elevatoren i opgangen og gode parkeringsmuligheder.
OMRÅDET:
Vi befinder os centralt i Ørestad - lige ved den store bypark, som breder sig for foden af ejendommen med flere små oaser og masser af plads til, at både børn og voksne kan nyde tilværelsen i det fri. Vil I endnu tættere på naturen, så ligger Fælledens frodige naturarealer få minutters gang herfra og indbyder til et dejligt friluftsliv. I skarp kontrast hertil har I Fields mange butikker, spisesteder og den tilhørende biograf i gåafstand fra adressen, ligesom at metroen nemt forbinder jer med København Centrum.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.