Her på Ejler Billes Allé 120 er der både plads til magelighed, livskvalitet og til at skabe de familievenlige rammer, I har drømt om – tilmed helt klos op ad naturens smukke landskab, samtidig med at I bosætter jer tæt på byen! Ikke dårligt, vel?
Den rummelige lejlighed på lige knap 100 kvadratmeter er indrettet i en tidløs, enkel og moderne stil, der afspejler den nordiske minimalisme; derved er det nemt og overskueligt at flytte ind og betragte hele boligen som et nyt, hvidt lærred, hvorpå I selv kan male jeres penselstrøg og sætte jeres eget personlige præg, så lejligheden bliver tilpasset jeres stil og behov 100 %. Takket være den fordelagtige placering i ejendommens stueniveau og den fortrinlige planløsning med tre særskilte værelser og et lækkert åbent alrum egner boligen sig perfekt til familielivet, hvor dét at være tæt på landjorden og have nem udgang til naturen vægter højere end en vild udsigt.
Alle tre værelser har en fin størrelse, så de både kan benyttes af store og små, men også tages i brug som kontor eller gæsteværelse. Fra det store soveværelse kan I åbne døren til en skøn fransk altan med morgensol, ligesom I får adgang til et separat disponibelt rum med god opbevaringsplads til garderoben. Lejligheden byder dertil på et lækkert badeværelse med brusemiljø og vaskesøjle samt et flot, åbent stuerum og køkken i ét med fransk altan og en rummelig reel altan mod sydøst.
Lejligheden er unikt beliggende i Birketårnet, en del af Skovkvarteret, som præsenterer sig som en smuk, arkitektonisk skikkelse færdiggjort i 2019. Birketårnet udmærker sig ved sine store vinduespartier, der tilbyder masser af lys og luft til den enkelte bolig, ligesom denne kvalitet skaber frit udsyn mod Fælledens fantastiske naturlandskab, der varierer året rundt. Birketårnet er desuden indrettet med et fælles aktivitetshus i kælderen, som kan lejes af alle i Skovkvarteret.
Skovkvarteret har ikke fået sit navn ad af ingenting. Selvom adressen siger Ørestad Syd, og I vitterligt bor få minutter fra store kultur- og koncertoplevelser i Royal Arena, shopping, indkøb, restauranter og biograf i Field's samt kun syv stop med metroen fra Kongens Nytorv, kommer I først og fremmest til at bo lige på kanten til naturen. Kalvebod Fælled åbner sig i jeres "baghave" i form af gode stisystemer, som I kan følge på gåben eller via cykel. Stierne leder jer igennem det åbne terræn og videre ind i birkeskov og øvrige skovområder med bl.a. shelter- og bålplads. Her er der rig mulighed for at trække frisk luft og nyde en aktiv fritid og hverdag i naturen – for hele familien!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.