To store altaner med udsigt udover Amagerfælled på Islands Brygge
Kunne du tænke dig at vågne på sjette sal til et eminent view over Amager Fælled? Så tag til Islands Brygge, hvor du finder denne skarpe 3V’er fra 2007, der er et perfekt match til singlen, parret eller børnefamilien, som ønsker at slå sig ned i smørhullet mellem by og natur. Lejligheden forkæler med en god planløsning og betragtelige vinduespartier, hvor lyset får lov til at strømme ind, og udenfor kan du glæde dig til to store altaner, som byder på sol henholdsvis morgen og aften. Beliggenheden er i top med både Netto og havnens afstressende atmosfære lige om hjørnet.
Velkommen indenfor til en planløsning, der er svær at sætte en finger på. Små og store kan indrette sig i boligens to gode værelser, morgenrutinen klarer du i det pæne badeværelse med muret brusekabine, og kvalitetstid med venner og familie foregår i det omfavnende opholdsmiljø. Her smelter køkken-alrum og stue sammen i ét og skaber et vidunderligt rum med gennemgående lys, stilrene linjer og plads til både spisebord og TV-krog.
I stuen er det dog udsigten over Amager Fælled, der stjæler opmærksomheden, og det samme gør sig gældende på den rummelige, østvendte altan med glasafskærmning, der sikrer fuldt udsyn over området. Mod vest finder du tilmed endnu en altan. Til ejendommen hører også et hyggeligt fællesområde med legeplads, bænke og græsareal.
Dejlige Islands Brygge bliver snart din hjemmebane. Her får du vandet, Netto, PureGym, daginstitution og Lagkagehuset i gåafstand, og skal du ind til byens puls, kan du gå et kvarters tid til enten Metroen eller S-toget eller cykle ad Bryggebroen til Fisketorvet, Kødbyen eller Indre By. Har du børn, kan de hurtigt cykle til Skolen på Islands Brygge. Løbeturen klarer du på skønne Amager Fælled. Er du mere til at køre, så kan du tilkøbe sælgers p-plads i kælderen.
Økonomien i boligen
Skal Nykredit Bank ringe for en snak om din boligøkonomi?
Fortæl os, hvornår det passer dig, så ringer en rådgiver fra Nykredit Bank dig op til en uforpligtende snak om dine lånemuligheder. Så er du et skridt tættere på din nye bolig.
Vi bruger dine oplysninger til at forberede samtalen. Læs mere i Nykredit Banks privatlivspolitik
Kontakt

Kontakt
Andreas Christensen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse
Fakta om København Kommune
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opret