Det gode indtryk starter allerede foran den flotte pudset murstensejendom fra år 1906. Ejendommen huser ejerforeningen Søfryd, der byder på brugsret til et aflukket kælderrum og dernæst er der mulighed for frit, at benytte gårdmiljøet, som er til glæde for både store og små beboer i de lune forårs- og sommerdage.
Via de store vinduespartier og karnap, er der sørget for et fantastisk lysindfald. Dette kommer især til udtryk i den åbne spisestue, der ligger direkte op til køkkenet og skaber de oplagte rammer som familiens centrale opholdsrum. Køkkenet er indrettet med grebsfrie hvide skabslåger med en varm træbordplade, hvor de stålfarvede hårde hvidevarer skaber en flot kontrast sammen med New Yorker bagvæggen, der giver et moderne udtryk. Der er igangværende altansnak i ejerforeningen, som muligvis vil betyde en kommende mulighed for opførsel af altan fra spisestuen til den fredfyldte og solrige gårdside. Fra spisestuen er der direkte adgang til lejlighedens største rum, der lige nu benyttes som soveværelse og hvor der er god plads til både hjemmekontor, dobbeltseng og en masse praktisk skabsplads. Soveværelset og sofastuen er forbundet som to stuer en suite med skydedør og i det tredje værelse finder du en hyggelig sofastue igen med et imponerende stukloft, der skaber en hel særlig og attraktiv københavner charme, der er gennemgående for hele lejligheden sammen med de oprindelige trægulve. Lejligheden er yderst delevenlig, da der er gode muligheder for at skabe to store soveværelser samt benytte spisestuen som fællesrum. Fordelingsgangen leder ud til lejlighedens fine, velindrettede badeværelse, som er beklædt med fliser på både vægge og gulv. Derudover er der separat bruseniche, som gør badeværelset meget anvendeligt.
Lejligheden er for dig, som ønsker en lejlighed udover det usædvanlige centralt beliggende på Amager og derved gerne vil bo et sted, hvor du samtidig er tæt på byens liv. Du kommer til at bo i et af de mest populære områder på Amager, hvor du med kort afstand kan være ved strandparken og ligeledes kun har 5 minutters gang til metroen, som gør at du er tæt på alle hverdagens fornødenheder. Området omkring Amager Strand byder på fitnesskæder, supermarkeder, vinbarer og caféer, hvor du kan mødes med venner og bekendte til fyraftensøl i solen eller til brunch med veninderne.
En yderst charmerende, klassisk og velindrettet ejerlejlighed!
Ring allerede nu til Nybolig Nørrebro - Fælledvej for at få yderligere info om fremvisning på telefon 3537 9922 eller send en e-mail til 2201@nybolig.dk Går du i salgstanker, er du naturligvis også velkommen til at kontakte os for en aftale om en uforpligtende salgsvurdering.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.