I tager elevatoren op til anden sal i denne ejendom fra 2017. Takket være placeringen træder I indenfor i et hjem, hvor hovedtemaet er det naturlige lysindfald, og hvor omdrejningspunktet er udsigten over Arenakvarteret. I den rummelige entré får I god plads til både opbevaringsløsninger og til at byde jeres gæster velkommen - og det lyse gulv og de hvide vægge skaber et flot førstehåndsindtryk. Herfra folder lejlighedens 125 kvadratmeter sig ud med to lækre badeværelser, et stort opholdsmiljø og tre fine værelser, hvoraf det ene har adgang til et depotrum. Hele boligen emmer af kvalitet og overskud, og det er tydeligt, hvordan de stilsikre løsninger præger hver en kvadratmeter. Der er en rød tråd mellem badeværelserne, som begge er indrettet med mørke fliser, der står i fin kontrast til de hvide vægge - det ene badeværelse har desuden vaskesøjle. Det enkle og tidløse design fortsætter i køkkenet, som præsenterer sig flot med grebsfrie elementer og hvide klinker. Køkkenet ligger i åben forbindelse med både alrum og stue, og begge rum fuldendes af brede vinduespartier, så I kan følge udsigten over Royal Arena, Ørestadens silhuetter og hele vejen til Fælleden.
EJENDOMMEN
I flytter ind i ejendommen med navnet Kubehusene. Den blev som sagt opført i 2017, og bag byggeriet står den danske, anerkendte tegnestue Adept. Som navnet antyder, så består bygningen af kuber - nærmere bestemt otte kuber, som alle prydes af forskelligfarvede mursten, hvilket skaber et varieret facadeudtryk og et urbant look. Det har været arkitekternes vision at skabe funktionelle boliger til den moderne storbyfamilie, og det udmønter sig i alt fra de gennemtænkte planløsninger til de dejlige, solrige uderum.
OMRÅDET
Funktionalitet er ligeledes et nøgleord, når det kommer til Ørestaden. Her er infrastrukturen i højsædet, og I har kort afstand til de daglige gøremål, og metroen forbinder jer hurtigt med resten af byen. Der er kun 600 meter til Vestamager Station, og I kan på omkring ti minutter gå til Field’s, som står til rådighed med både indkøbsmuligheder og et spændende butiksudvalg. Alt dette fuldendes af de naturskønne omgivelser, for I bliver bogstavelig talt naboer til Ørestadens centrale kanal, men I har også gåafstand til Fælledens grønne omgivelser.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.