LEJLIGHED
På Robert Jacobsens Vej 5A venter en lejlighed med et moderne og minimalistisk udtryk – og så byder boligen også på det mest pragtfulde lysindfald. Lejligheden lægger sig nemlig med vestvendte gulv-til-loft-vinduespartier, der lader sollyset strømme ind og giver udsigt hen til Royal Arena.
Man træder direkte ind i entréen, der ligger i åben forbindelse med køkkenalrummet. Køkkenet fra Unoform er lyst og minimalistisk, og de moderne skabselementer har indbyggede greb, hvilket giver et enkelt udtryk. Her er masser af skabsplads, og her er naturligvis også gode hårde hvidevarer fra Miele. Stuen breder sig ud i en glidende overgang, og dermed er indretningsmulighederne fænomenale. I forlængelse af rummet ligger boligens altan, der er orienteret mod vest med kig over kanalen og til Royal Arena. Fra soveværelset er der også udgang til altanen, og rummet er regulært. Ligesom resten af hjemmet står badeværelset knivskarpt med samme elementer som i køkken. Det prydes af flotte fliser, og her er glasafskærmet brus, væghængt toilet, opvaskemaskine og opbevaringsplads.
EJENDOM
Lejligheden ligger på 1. sal i KUBEhusene, som er opført i 2017 og tegnet af Adept arkitekter. Ejendommen er bygget i flere små ‘sektioner’, og derved har man formået at skabe en ejendom med en spændende facade, der skiller sig ud fra de øvrige byggerier. Fokus er lagt på at skabe nutidige og funktionelle boliger, som opfylder alle krav til det moderne og kompromisløse hjem i 1. parket til grønne arealer.
OMRÅDE
Med adresse i Ørestads Arenakvarter venter en kompromisløs hverdag – denne bydel formår nemlig at samle byliv, offentlig transport, god stemning og storslået natur i en radius af 1, 5 kilometer. Området er hurtigtvoksende, og de mange faciliteter tiltrækker folk i alle aldre – både unge par, børnefamilier og seniorerne. Med bare 1 kilometer til Field’s er man tæt på specialforretninger, kædebutikker, indkøbsmuligheder og biografen, og bare 150 meter fra hoveddøren står Royal Arena som områdets samlingspunkt. Både Amager Fælled og Kalvebod Fælled står klar med sine naturskønne vidder, der er guld værd, når solen titter frem. Metroen glider lydløst gennem hele Ørestad og ind til Indre By, og fra adressen er man tæt på nedkørslen til motorvejen.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.