Nu udbyder vi en lejlighed i et af Ørestads mest attraktive byggerier, 8tallet, hvor I kan bo med en skøn udsigt over Kalvebod Fælled. I får en lys og åben bolig med spændende detaljer i indretningen, som for eksempel en hems, og kan glæde jer over en god beliggenhed, der er tæt på både naturen og et moderne bymiljø.
Der er højt til loftet i lejligheden, hvor køkkenet og et værelse er placeret let hævet i plan fra stuen og resten af boligen. Et højt og bredt vinduesparti i stuen giver et godt lys helt ind i køkkenet, og stuen er som resten af boligen indrettet med hvide væge og gode trægulve, der vil gøre det nemt at flytte ind og skabe et hyggeligt hjem. Køkkenet er holdt i et tidløst design med hvide elementer og en bordplade i massivt træ, ligesom det indeholder alt i hårde hvidevarer, og der kan etableres en spiseplads ved rækværket ud til stuen. Lejligheden består også af et værelse samt et disponibelt rum med adgang til en hems og endnu et disponibelt rum, der for eksempel kan bruges som en garderobe. Fra entreen kan I tilgå et badeværelse, der er etableret med en bruseniche og en vaskemaskine, som er gemt væk bag en skabslåge.
8tallet er tegnet af Bjarke Ingels Group, og ejendommen stod færdig i 2010. Som navnet antyder er bygningen formet som et ottetal eller et uendelighedstegn, hvor denne lejlighed er placeret på femte sal med en spektakulær udsigt fra altanen, der vender ud mod gården. Her kan I slappe af med Kalvebod Fælleds åbne vidder i baggrunden, og fra altanen er der adgang til to disponible rum, som kan bruges til opbevaring.
I denne del af Ørestad får I kombinationen af vild natur, moderne arkitektur og gode transportmuligheder med Vestamager metrostation blot 400 meter fra ejendommen. I kan gøre de daglige indkøb i det lokale minimarked, der ligger 150 meter væk eller søge mod bycenteret Field´s, hvor I også finder flere forretninger og en biograf. Der er både skole og daginstitution i nærområdet, som selvfølgelig også bærer præg af det naturskønne område med åben eng og græssende dyr, som ejendommen grænser op til.
En spændende lejlighed, som bestemt skal opleves – kontakt os gerne for en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.