En dejlig lejlighed med rækkehus-fornemmelser kan nu blive jeres. Her får I 91 dejlige kvadratmeter, der spænder vidt over en meget unik planløsning, hvor hele fire hemse på 24m2 giver ekstra plads til hverdagen.
Som i de fleste andre moderne Ørestad-lejligheder er der lagt stor fokus på et lyst materialevalg i høj kvalitet. Flere steder er der flotte trægulve og Troldtekte lofter, mens de enorme vinduespartier er med til at skabe associationer til New Yorker-lejligheder med udsigt.
Planløsningen fordeler sig over entré, tre værelser, stuemiljø med køkken og badeværelse, og dertil kommer de fire hemse, der alle ligger i forbindelse med værelserne og stuen som ekstra plads til ophold. Så kan ungerne få legerum under loftet, mens forældrene kan gøre som sælger og indrette det som kontor - og som en ekstra bonus er der som en del af det lyse Master Bedroom også adgang til walk-in.
Vi kommer nok ikke udenom, at stuen er hjerterummet. Det flotte køkken skaber en eksklusiv kontrast til alt lyset, for de mørke fronter er et perfekt brud mod den blå himmel. Loftshøjden er også noget helt særligt med over 4 meter til toppen. Heroppe kan man sidde i stuens hems og spejde over alrummets aktiviteter, mens hemsen gør sig perfekt som et stuemiljø i sig selv til masser af hyggestunder.
Som sidste prik over i’et ligger det fine badeværelse som en afsluttende finish, der følger stilen til dørs med de store fliser, den separate bruseniche og vaskesøjlen til snavsetøjet.
I flytter til Parkkvarteret, den arkitektoniske ejendom fra 2017, der passer som hånd i handske til de omkringstående bygninger. Der er naturligvis elevator, selvom I nok ikke får meget brug for den, men i stedet er I beriget med jeres helt egen terrasse mod sydvest, hvor I kan sidde i sommersolen og for alvor nyde godt af lejlighedens kvaliteter.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.