Ejendommens flotteste lejlighed med unikt badeværelse
Nu har vi fornøjelsen af at kunne vise jer denne fantastiske 3-V´er, der ligger supergodt på en lukket stikvej uden støj og med udsigt til ejendommens grønne arealer.
Her er I tæt på alting: De mange indkøbs- og shoppingmuligheder i Glostrup, spisesteder og take-away samt bus og tog. Der er nem transport indenfor kort rækkevidde, uanset om I skal med bus tog eller bilen via de nærliggende indfaldsveje, ligesom både Vestvolden og Brøndbyskoven er tæt på. Og har I børn, er der både daginstitutioner og skole i nabolaget.
Kom ud og se denne flotte lejlighed – måske jeres nye hjem!
Lejligheden på 79 m2 er helt opdateret gennem de seneste par år, så den er lige til at rykke ind i. Og er I til vægge med lækre farver, er arbejdet allerede gjort for jer, så I kun skal stille jeres møbler på plads.
Fra entreen er der adgang til den store stue med plads til at samle familie og venner omkring spisebordet eller i sofahjørnet. Når vejret er til det, kan I åbne dørene ud til den vestvendte altan, hvor eftermiddagskaffen eller aftensmaden kan nydes indtil solen går ned.
Stue og soveværelse er adskilt af en klassisk fransk dobbeltdør med glas, der lader lyset passere gennem rummene. Soveværelset er rummeligt, og som en ekstra bonus, er her et stort walk-in closet til hele garderoben.
Overfor stuen ligger køkkenet, der er optimalt indrettet med masser af både skabs- og bordplads, opvaske- og vaskemaskine samt moderne lædergreb overalt.
Derudover er der endnu et soveværelse med samme smukke sildebensparket fra ´19 som i resten af lejligheden - og ikke mindst et helt unikt og stilrent badeværelse med mikrocement a` la oxideret messing på alle flader, badekar, flot håndvask og opbevaringsskuffer, samt armatur og andre lækre detaljer i messing.
Der er et stort privat opbevaringsrum i kælderen, som også har fællesvaskeri og tørrerum, samt cykel- og barnevognsparkering.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.