Er du på jagt efter en god begynderlejlighed - måske et alternativ til kollegieværelset - er denne indflytningsklare lejlighed et godt bud!
Boligen er en del af en veldrevet ejerforening, der sørger for at vedligeholde bygninger og fællesarealer. Ejerforeningen råder ligeledes over et fællesrum med udgang til en grillterrasse samt en fælles pool og -bar i kælderen, så her er det nemt at samles i festligt lag.
Beliggenheden er helt perfekt i forhold til indkøbsmuligheder lokalt, i Rødovre Centrum eller i Herlev Bymidte. Dertil kommer både bus og tog i bekvem afstand, der kører dig til København på ca. 25 min.
Indenfor mødes du af 45 optimalt udnyttede m2. Fra entreen med indbygget skab er der adgang til badeværelset med badekar. Det har nogle år på bagen, men er både rummeligt og helt velfungerende. Ved siden af ligger det moderne køkken med god skabs- og bordplads samt en vaskemaskine. Lige overfor køkkenet er der indrettet en soveafdeling med åbning over væggen, så lys og luft kan finde vej. Her er der fin plads til en stor seng og mulighed lukke af mod stuen.
I forlængelse af soveafdelingen ligger stuen, hvor store vinduer mod de grønne fællesarealer sørger for et godt lysindfald hele dagen.
Der er privat opbevaringsrum i kælderen og parkering til både cykel og bil udenfor ejendommen.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.