Lyder en indflytningsklar og moderne lejlighed fra 2017 med åbne rum og ingen spildplads som noget for jer, skal I helt sikkert tage et kig på denne flotte bolig.
Lejligheden ligger i Irmabyen – en oase midt i Rødovre - med frit udsyn til villakvarter, park og sø, så her er et fantastisk lysindfald uden generende naboejendomme. Her bor mange forskellige mennesker i alle aldre, der passer godt på hinanden. Der er institutioner og skole i nabolaget og med den fine beliggenhed midt mellem Rødovre Centrums 160 butikker, spisesteder og biograf, Vestvoldens grønne tilbud og nem transport ud og ind af området, er I omgivet af alt det, der gør hverdagen let og bekvem.
De 81 velholdte m2 starter i entreen, der har god plads til at møblere og åbner sig op i boligens hjerte – det store køkken-alrum og stue i et. Her er albuerum til at hygge sig med madlavningen – og holder I af at samle familie og venner omkring spisebordet, kan I uden problemer have et stort af slagsen stående her. Rummet er beriget med et stort sydvestvendt vinduesparti med dør til altanen, så her får I glæde af solen, lige til den går ned.
Alrummet flyder naturligt over i stuen med vinduer på to sider og fin plads til et sofahjørne.
To gode soveværelser med franske altaner, hvoraf det største nemt rummer et stort garderobeskab.
Derudover er der et lækkert badeværelse med bruseniche og vaskesøjle.
Der er gulvvarme overalt, nøglebrik til opgangen og elevator helt ned til jeres opbevaringsrum i kælderen, der også byder på cykel- og barnevognsparkering, samt hobbyrum.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her