Drømmer I om at bo centralt, er denne dejlige lejlighed et rigtigt godt bud på jeres nye bolig. Den ligger i Rødovre, kun 20 min fra Rådhuspladsen, og med Rødovre Centrums mange butikker, biograf, fitnesscenter og restauranter samt Vestvoldens og Damhussøens rekreative områder tæt på, får I det bedste fra to verdener: Byens liv og naturens ro.
Lejligheden, der er en del af en god ejerforening med søde naboer, er løbende vedligeholdt med køkken, gulv og nyt køleskab inden for de seneste år, så den er lige til at rykke ind i.
De 84 gode m2 starter i entreen, der har et indbygget skab til tøj og sko. Herfra er der dør til den store vestvendte stue med vinduesvæg mod de grønne fællesarealer med bænke, fodboldbane og legeplads. Stuen ligger i forlængelse af et værelse, der pt. bruges som soveværelse. Alternativt kan I sætte en dobbelt glasdør mellem rummene og bruge det til spisestue.
Vordingborgkøkkenet står superflot med masser af skabsplads og et gulv fra ´17.
Derudover har lejligheden yderligere to soveværelser samt et pænt badeværelse med det oprindelige terrazzogulv, lyse klinker og opdateret armatur og toilet.
Mindre opbevaringsrum i kælderen, der ligeledes byder på fællesvaskeri og cykel-P. Desuden licens til stor fælles P-plads
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.