Er du på jagt efter en nem og indflytningsklar bolig med en super planløsning, er denne 2½ værelses lejlighed værd at tage et kig på. Her har du Damhussøens skønne natur, offentlig trafik og ikke mindst Rødovre Centrums mange shoppemuligheder lige i nærheden.
Den lyse og indbydende lejlighed indeholder en entre´ med adgang til kammer, der kan indrettes som walk-in closet eller arbejdsplads. Stor stue med vinduesvæg og dør til en fransk altan, der kan slås op på vid gab på varme sommerdage. Stuen ligger i åben forbindelse med et lyst køkken med pæne lyse fronter.
Derudover findes her et regulært soveværelse og rum til selvforkælelse i det velholdt badeværelse med kar.
Grønne fællesarealer med borde, bænke og kælder med privat opbevaringsrum, vaskeri og cykel/barnevognsparkering. Desuden findes der en stor p-plads til bebyggelsen.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.