Med en veludnyttet planløsning fordelt på 79 m2, er denne velholdte lejlighed oplagt til både parret og den lille familie - ligesom den er velegnet til at dele, hvis I er roomies. Den ligger perfekt i forhold i Rødovre, lige overfor Rødovre Centrums mange butikker og spisesteder, ligesom I også får biograf, fitnesscenter og bibliotek samme sted. Der er bus nedenfor døren, indfaldsveje få minutter væk samt institutioner og skole i nabolaget. Og med Vestvolden bare få hundrede meter væk og 20 min til Rådhuspladsen, er I både midt i naturen og byens pulserende liv.
Fra den møblerbare entré med indbygget skab, ny eltavle og vaskefaciliteter er der adgang til det flotte Vordingborg køkken, som er under et år gammelt. Her er pladsen godt udnyttet med skabe og bordplade på tre sider og i forbindelse med køkkeninstalleringen blev el-systemet ligeledes gennemgået i rummet.
Ved siden af køkkenet ligger den store nymalede stue, der har fin plads til at I kan lege med indretningen. Her er der et stort vestvendt vindue mod bebyggelsens grønne fællesområde, og i løbet af foråret 2021 bliver her etableret en altan, så I kan sidde ude og nyde det gode vejr til sommer.
I den anden ende af lejligheden finder I to soveværelser, hvoraf det ene er meget stort.
Velholdt badeværelse med opdateret vask og skab, separat bruseniche og varme i gulvet.
Til lejligheden hører der et privat opbevaringsrum i kælderen, som også har velfungerende vaskefaciliteter, samt en cykelkælder.
Hyggelige fællesarealer med græsplæner, legeplads, boldbane og siddegrupper.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her