På Stationstorvet bor du så centralt som det kan lade sig gøre. Her er du hjemme så snart du står af S-toget og du er kun 20 min. fra hovedbanegården. Samtidig kan du cykle til stranden på kun 5 minutter. Fra nogle af lejlighederne har du endda udsigt til havnen og Strandparken. Elevator til døren !
Bygget i lyse materialer og med store vinduesflader og den gode plads giver mange indretningsmuligheder. Lyse trægulve og glatte hvide døre skaber tidløse rammer for det personlige præg, ligesom gulvvarme overalt i lejlighedernes rum frigiver ekstra plads til møblering. Køkkener fra HTH i mathvid samler stuen og det store køkken/alrum og gør overgangen fra afslapning og travle hverdage både smuk og diskret. Alle hvidevarer er fra Siemens - moderne højteknologi når det er bedst! De smukke grå fliser i badeværelser og på toiletter inviterer til praktisk velvære. Lette hvide moduler fra HTH og glasdøren i brusenichen får de 'våde' rum til næsten at svæve.
I Strandparken finder du bred hvid sandstrand med rig mulighed for leg og afslapning imellem badeturene, og vandet er klart og indbydende langs hele kystlinjen med en fin jævnt skrånende sandbund, der gør stranden meget børnevenlig og let for alle at komme i vandet. Her er også mulighed for udendørs fitness eller bare en løbetur på det sammenhængende stisystem.
Lystbådehavnen er utrolig hyggelig og her kan du få god mad på restaurant Krabben eller blot en is på den nærliggende isbar/cafe, som du kan nyde med udsigt over havnen og bådene. I havnen holder bl.a. Vallensbæk kano- og kajakklub til, så her er mulighed for at lære det maritime helt fra bunden. Vallensbæk Idrætscenter finder du ligeledes i nærheden af din nye lejlighed. Her er et rigt potentiale for fysisk udfoldelse. Idrætscentret byder på et stadion, en træningshal, tennisbaner, kunstgræsbaner og meget mere...
Se den gode indretning på vedhæftede plantegning.
En lejlighed der er lige til at flytte ind i, ring og få en fremvisning, det vil du ikke fortryde.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.