På markedet for 2V’ere nord for København skiller denne bolig i Bondebyen sig ud som en af de mest attraktive. Lejligheden er lys og rummelig, som den byder på højloftede rum med store vinduespartier. Stilen er topmoderne, og på samme tid er 2V’eren en del af den firlængede Krogbjerggaard, der blev opført omkring år 1900. Lejligheden er placeret i stueplanet med nem adgang til et fælles gårdmiljø, hvor kaffepauser, middage og selskaber kan folde sig ud i en solbeskinnet og historisk ramme. Til foreningen hører private parkeringspladser med på gårdens matrikel, men i mange tilfælde vil bilen blive stående. Det nære miljø omkring Krogbjerggard byder på mange oplevelser, der som lejligheden er i en klasse for sig.Det gælder i første omgang landsbystemningen i Bondebyen. Gaderne er belagt med brosten, mens husene bag stokroser har bindingsværk og stråtag. Det emmer stilfærdigt af charme, og Bondebyen, der har rødder tilbage til 1700-tallet, er kendt som det bedst bevarede landsbymiljø i Københavnsområdet. Et populært indslag er den hyggelige café Frøken Friis, der lige om hjørnet fra denne 2V’er serverer husmandskost samt mange moderne sager. Den gode beliggenhed fortsætter med et par minutters gang til Sorgenfri Slotspark med stier i det grønne til Brede og videre mod Dyrehaven og Øresund. Lige så tæt på ligger Lyngbys livlige centrum, der har alt på den urbane tjekliste, hvad enten det er take-away, spisesteder, shopping, kultur eller fortovscaféer. Krogbjerggaard blev i 2004 omdannet til 19 lejligheder. Vi taler med andre ord om moderne boliger, og dertil skal bemærkes, at denne 2V’ere blev totalrenoveret i 2018-2019. Nye gulve blev lagt i hele boligen bortset fra badeværelset. Ny isolering blev tilført under gulvet og på inder- og ydervægge. Lejligheden blev malet, og boligen præsenterer sig i indflytningsklar stand. Badeværelset byder på gulvvarme, vaskemaskine og muret bruseniche. Køkkenet er stilrent med elementer fra HTH og integrerede hvidevarer. Køkkenet er åbent og former sammen med stuen et dejligt opholdsrum, der gennem sprossevinduerne har et ægte Bondeby-udsyn mod historiske træer og stråtag. Planløsningen fuldendes af et soveværelse og lejlighedens entré, hvortil adgangen sker fra det indre og aflåste gårdmiljø. Krogbjerggaard er veldrevet med dertil hørende lave fællesudgifter. For denne lejlighed handler det om under 2.000 kroner om måneden, inklusiv vand, varme og forsikring. Kontakt Nybolig, og vi står klar med en fremvisning. Mads & Stig Fordi vi er født og opvokset her
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her