Blot få minutters gang fra Gentoftegades mange handelsmuligheder, hyggelige biograf, den gode slagter og med mulighed for at få et godt glas vin på Oles Hus med vennerne, ligger Bregnevej 10, 1.
Ejendommen er beliggende midt i Gentoftes eftertragtede Blomsterkvarter på en stille villavej og er perfekt for dem, der har et ønske om en central placering kombineret med kort afstand til skov, sø og strand, samt nogle af landets bedste skoler, institutioner og sportsklubber tæt på.
Samtidig kan indre København nås på under 20 minutter.
Lejligheden er beliggende på 1.sal i en smuk ejendom opført i 1911, rummer to soveværelser og en stor stue med både plads til spisearrangement og dagligstue. Her er adgang via det flotte køkken til stor terrasse med god plads til familiens sociale arrangementer og den skønneste udsigt over haven og børnenes leg. Lejlighedens pæne badeværelse har indgang fra entréen og har bruseområde, vaskemaskine og gode udluftnings muligheder.
Her er tale om en lejlighed med mange aktiver: Med direkte adgang til egen have stor træterrasse, hygge og ikke mindst muligheden for at tænke kreativt er denne bolig med ejerlejligheds status bestemt et besøg værd.
Lejlighedens loft på 18m2 skaber mulighederne for at åbne til kip eller hems, hvilket kan give en kommende familie mere plads. Det er også vigtigt at nævne de de 59m2 beliggende i kælder som ved en istandsættelse vil bidrage med endnu flere anvendelige m2 til lejligheden. En flot, veludnyttet og ikke mindst hyggelig bolig med velfungerende drift og eftertragtet beliggenhed på en vej, der er kendt i området for sit gode naboskab og fællesskab.
Kontakt Nybolig Gentofte for en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.