Nu får du muligheden for at bo i en meget eftertragtet, høj stuelejlighed med egen have, terrasse og carport i Aldershvilekvarteret tæt på Bagsværd Skole og Bagsværd Sø. Lejligheden ligger midt i det meget populære Aldershvilekvarter med blot 5 minutters gang til både Bagsværd bymidte og de mange indkøbsmuligheder, bio-/bibliograf, men også S-tog og ikke mindst Bagsværd Sø og Hareskoven. Her er der rig mulighed for hyggelige gåture, og for de mere aktive, måske en løbetur eller tur på mountainbike. Der er mulighed for kanosejlads eller en hyggetur med den lille turbåd på søen. Her er blot 10 minutters kørsel på cykel til Kgs. Lyngbys rigtig mange gode indkøbsmuligheder og caféer. Lejligheden ligger i skoledistrikt for den yderst populære kommuneskole Bagsværd Skole, der ligger blot få hundrede meter fra huset, og med en meget sikker skolevej, uden at man skal krydse veje eller lign. Tæt på lejligheden ligger også Bagsværd Tennisklub, atletikklubben med stadion og ikke mindst Bagsværd Boldklub, så her er aktiviteter for hele alle, lige rundt om hjørnet.
Lejligheden byder på en fin have med både en lille carport og en hyggelig sydvendt terrasse. Man bydes velkommen i en lille entré og fordelingsgang med plads til overtøj og sko. Herfra passerer man et funktionelt karbadeværelse, der trænger til istandsættelse, men er i en god størrelse. Herefter kommer køkken, der er moderniseret i 2013. Soveværelset har en rigtig god størrelse, med plads til både dobbeltseng, skabe og et lille kontor. Soveværelset er nordvendt i modsætning til den store stue med dejlige sydvendte vinduer og dør direkte til den solbeskinnede terrasse og have. For enden af haven ligger lejlighedens lille carport.
Til lejligheden hører også et praktisk kælderrum der ligger lige under lejligheden og dermed er meget let tilgængeligt og lige ned ad trappen.
Har du håndværksmæssige evner, så er denne lejlighed nok lige noget for dig. Top beliggenhed og egen have mod syd, samt byliv og dejlige naturskønne omgivelser lige i nærheden.
Kontakt os allerede i dag, hvis du er interesseret i en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.