Hvis I er på udkig efter en lejlighed i god kvalitet i Helsingør, så er denne 3V'er et godt bud på jeres nye hjem. Lejligheden passer både til børnefamilien og senioren og ligger på 1. sal i en bygning fra 2007.
Selvom vi er på 1. sal er der direkte indgang til lejligheden uden at skulle passere trapper da bygningen ligger lidt forskudt. Skulle man parkere foran bygningen er der naturligvis mulighed for at benytte elevatoren lige til døren. Man bydes velkommen via den rummelige entré i åben forbindelse med det store opholdsrum.
Her får I et velindrettet køkken med med alt i hårde hvidevarer og der er rigeligt plads til madlavningen, da I får godt med plads på køkkenbordet og selvom ikke alle deltager i madlavningen, kan I sagtens nyde hinandens selskab, da køkken, spisestue og stue er et stort rum. I begge ender af opholdsområdet er der mulighed for at komme ud. Mod syd en solrig altan og fra køkkenet kan man komme ud på egen lille flisebelagt terrasse, så vejret kan nydes både mod nord og syd alt efter behov.
Derudover byder lejligheden på to gode værelser med store indbyggede skabe, samt et pænt badeværelse med væghængt toilet, bruseniche og vaskemaskine. Med i købet følger ydermere et kælderrum til opbevaring, og der er parkeringsplads forbeholdt ejendommens beboere. Samtidig bliver I en del af en veldrevet ejerforening med styr på økonomien.
Skoler, institutioner samt indkøb ligger indenfor kort afstand og samtidigt en beliggenhed der giver gode muligheder for både at udfolde et aktivt fritidsliv og nyde naturen i fulde drag. Sidst men ikke mindst er hele Helsingørs kulturelle scene med Kronborg, Søfartsmuseet og Kulturværftet som hovedattraktioner, blot 5 minutter væk på cykel.
I Helsingør er I tæt på det meste, selv Sveriges 4. største by Helsingborg er blot 20 minutter væk. Alt i alt får I her en lys lejlighed i super god stand, som samtidigt har en perfekt beliggenhed tæt på alle Helsingørs attraktive tilbud.
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse