Velkommen indenfor på Klostemosevej 115E+D-(erhvervsdel) , hvor du allerede fra første øjekast vil forelske dig i boligens mange smukke detaljer, der er med til at tilføre stil, sjæl og charme til hjemmet.
Lysindfaldet fra de smukke, sprossede vinduer er ét, der går igen i alle boligens rum. Særligt i stuen træder det positivt frem, hvor lyset er med til at skabe en yderst behagelig atmosfære. Her lægger du også mærke til den charmerende stuk og det lyse trægulv.
Lejligheden råder over et samlet boligareal på 118 kvadratmeter fordelt på to plan. På stueplan finder du boligens lyse og rummelige køkken, som ligger i åben forbindelse med stuen. Dette er med til at øge rummeligheden betydeligt. I stuen er der både plads til at placere et stort spisebord, samt at indrette et hyggeligt område dedikeret til afslapning. Stueplan byder desuden på et stort og funktionelt badeværelse.
En charmerende vindeltrappe leder op til 1. salen, hvor du finder tre gode og store værelser samt et stort og lyst WC. To af de tre værelser er desuden indrettet med en praktisk skabsløsning, der giiver fine muligheder for opbevaring.
Til boligen hører også en yderst hyggelig have, hvor du kan søge ud i solens varme stråler. Herude mødes du af frodige bede og høje træer, der også kan give en plet med skygge på varme dage.
Boligen er placeret i et yderst dejligt område i Nordsjælland, nærmere bestemt i udkanten af Helsingør. Fra din hoveddør kommer du til at have 3 kilometer ind til centrum af byen, hvor du frit kan udforske fine butikker og spændende spisesteder. De daglige indkøb kan let klares mindre end en kilometer fra hjemmet, og er du på udkig efter en ny fritidsinteresse, kan du eventuelt udforske skateboardparken 800 meter herfra. I Helsingør kan du desuden nyde udsigten ud over de blå bølger, mens du går en tur langs havnen. Helsingør er også verdenskendt for det smukke Kronborg, der er et af Noreuropas betydeligste renæssanceslotte.
Der gøres opmærksom på at der er tale om 2 boliger der sælgers sammen, Nr. 115D & 115E, som på nuværende tidspunkt udgør én lejlighed med fælles indgang. Lejlighederne udgør sammen en beboelsesdel og en erhvervsdel og i denne salgsopstilling er alle arealer, udgifter mm. lagt sammen for begge boliger.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.