Uanset hvor man er i sit liv, vil man kunne se muligheder i lejligheden på Søndermarken 48, 1, tv. Den dejlige planløsning kan med hele tre regulære værelser og en blændende moderne indretning nemlig være hjem for både studerende, enlige, par, seniorer og familier, og hvem end, der overtager nøglerne, kan rykke direkte ind.
Vi har at gøre med en indretning helt uden kompromiser, hvor 89 veldisponerede kvadratmeter uden spildplads indeholder entré, tre døre, stue i åben forbindelse med køkken og badeværelse - og som en ekstra bonus er der en skøn morgenaltan mod åbne fællesarealer, en kærkommen mulighed for at nyde solskin og sommervejr.
Lejligheden gennemgik en stor renovering i 2019, hvor langt det meste af boligen kom under kærlig behandling. Blandt andet blev badeværelset opdateret med Grohe-armaturer og toilet fra Duravit, ligesom der også blev lagt gulvvarme under de pæne klinker. Stilen afspejler moderne elegance, og den fortsætter ufortrødent i de øvrige opdateringer: parketgulve, radiatorer, vaskesøjle, indbygningsskabe, filt på væggene og hvidlakerede døre.
Og selvom det er noget af det ældste i hele lejligheden, er køkkenet en smuk forlængelse af den æstetiske form - og det er da heller ikke meget mere end 10 år gammelt. De grebsløse fronter og de flotte bordplader i træ taler helt ind i det generelle farvespil, og åbningen mod stuen giver en blændende rumfølelse, som hæves endnu mere af de store vinduespartier og det nydelige lysindfald. Sidst men ikke mindst er der tre gode værelser, som giver plads til op til to børn, tre kammerater, hans og hendes kontor eller noget helt syvogtyvende.
Søndermarken 48 placerer sig i et dejligt nærområde fuldt af søde naboer og gode parkeringsmuligheder på kanten af grønne områder, legepladser og Espergærde Centret. Der er altså på en og samme tid tale om en beliggenhed, der kombinerer by og natur, og i gåafstand via stisystemer nås både skole, daginstitution, indkøbsmuligheder og station.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.