Nu har I muligheden for at overtage denne store familielejlighed i Forlev ved Vemmelev, som breder sig fra kælder til første sal i en charmerende ejendom fra 1950. Jeres kommende hjem byder på mange værelser, højt til loftet og gasfyr, og selvom boligen ligger ud til åbne marker, er I alligevel stadig tæt på hverdagens fornødenheder.
Stueplanet indeholder et køkken-alrum og en stue i åben forbindelse, hvilket bidrager til et socialt miljø. Rummene prydes desuden af charmerende plankegulve samt et dejligt lysindfald takket være de mange brede vinduespartier. Vinkelkøkkenet præsenterer sig funktionelt, og der er blandt andet et gaskomfur med fem blus, mens alrummets størrelse gør det let for jer at arrangere et langt middagsbord nær brændeovnen. Stuen fremstår ligeledes utrolig indretningsvenlig, og så hersker der generelt en behagelig atmosfære. Resten af etagen består af et toilet og et viktualierum, mens første sal råder over et ekstra badeværelse, seks soveværelser og et møblerbart gennemgangsrum.
I den enorme kælder finder I et rummeligt bryggers, hvor der er tilsluttet vand, så der er mulighed for gå i bad hernede. Her er også fem disponible rum.
Udenfor kan I se frem til jeres egen hyggelige for- og baghave, og der er to solrige terrasser at nyde tilværelsen på i sommerhalvåret, mens familiens yngste medlemmer får fornøjelsen af en legevenlig græsplæne. På matriklen står der også en carport.
Med adresse på Bag Volden 9A får I kort afstand til busforbindelser, pasningstilbud og Forlev Friskole. Der er ikke engang to kilometer til Vemmelev Skole, sportshal samt indkøb, mens strækningen til Korsør og Slagelse kan tilbagelægges på et kvarter i bil.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.