Bliv de lykkelige ejere af denne skønne ejerlejlighed i Næstved, hvor I får alle hverdagens tilbud tæt på. Derudover kan store og små glæde sig til at indrette tre rummelige værelser, mens samværet har gode vilkår i den dejlige stue og i køkkenet med spisestuen i forlængelse. Også to toiletter finder I her, og endeligt er trumfen de to sydvendte altanmiljøer.
I bosætter jer fordelagtigt i byen, hvilket sikrer jer gåafstand til alt, I har brug for. Således tager det ikke lang tid at følge de yngste til daginstitutionen et par hundrede meter væk, og de lidt større børn kan ligeledes gå til skolen. Indkøb klares nemt til fods, og skal I længere væk, stopper bussen i nærheden.
Udefra er ejendommen fra 1972 prydet af lyse mursten og glaspartier på den ene side. Lejligheden befinder sig på anden sal, hvor I træder ind til en indbydende atmosfære samt en veldisponeret planløsning. Indret eksempelvis jeres soveværelse ved siden af stuen og nyd godt af den direkte udgang til den mindste af altanerne. De øvrige to soverum kan blive til børneværelser eller kontor og walk-in-closet. Mulighederne er i det hele taget mange, og derfor er der også potentiale til, at bofællerne kan flytte sammen og få private gemakker.
Midt i boligen finder i gæstetoilettet og badeværelset, der begge fremstår elegant med moderne designtendenser. Således er der væghængte toiletter, og baderummet har separat bruseniche med brede vægfliser.
Køkkenet og stuearealerne afslutter rundturen, og selvom det er to separate rum, er de utroligt godt forbundet. Slutteligt leder stuen jer ud på den største af altanerne, hvor de varme dage skal tilbringes med en kølig forfriskning i hånden. Her får I udsyn over fællesarealet, der tæller en legeplads, som de eventuelle mindste beboere vil elske.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her