Denne lyse og højloftede, treværelses lejlighed i Næstved kan nu blive jeres nye hjem. Her får I en bolig med køkken-alrum, et badeværelse med brus, et værelse, to stuer en suite og udgang til altan. Desuden venter flere spektakulære detaljer såsom franske døre, højtragende stuklofter og udsigt over grønne områder og skov.
Kasernebygningen fra 1940 fremstår velholdt særligt takket være en velfungerende ejerforening. Lejligheden er ligeledes løbende blevet vedligeholdt og forbedret senest med lydisolerende termovinduer og altan i 2016.
Indendørs giver de vidtstrakte rum med store vinduer og hele 3,21 meter til stukloftet indtryk af en herskabelig bolig. I lejlighedens dagligstue er der ideelle betingelser for at udfolde sine kreative evner eller dykke ned i en god bog. Når I har brug for frisk luft og fornyet inspiration, står altanen til rådighed, hvor I kan tage plads i eftermiddagssolen og lade øjet hvile på det skovbeklædte terræn i horisonten. Boligen byder også på et værelse, og endnu et værelse kan med fordel indrettes i den ene stue. På badeværelset er der gulvvarme, og i det landlige køkken med amerikanerkøleskabet kan I mødes på tværs af madlavning og hygge ved spisebordet.
Området er karakteriseret af historien fra tiden, hvor ejendommene husede Næstveds gardehusarer. I dag består kasernen blandt andet af attraktive boliger som denne, og med bopæl her har I nærhed til både naturen og Næstveds mange muligheder. Tæt ved findes eksempelvis Næstved Firma Sport, Kongebryg og Seniorværkstedet, og ønsker I dagligvarebutikker, har I dem i byen mod vest, hvor Ellebæksskolen også ligger blot én kilometer fra ejendommen. Skovens dybe, stille ro findes til gengæld mod øst i Kalbyris Skov, som I kan gå lige ned til.
Slå jer ned her - book en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.