Denne høje, meget overtagelsesvenlige stuelejlighed tilbyder jer en velindrettet bolig med en skøn, lys atmosfære, en hyggelig fælleshave og et nærmiljø, som giver jer let adgang til byens tilbud.
Boligen blev gennemrenoveret i 2017, og den er indrettet med et moderne køkken og et badeværelse med gulvvarme og bruseniche samt vindue til det fri. Godt og stort soveværelset med skabsvæg, og derudover er her to stuer, der adskilles elegant af franske dobbeltdøre, hvilket giver jer mulighed for let at kunne inddrage den ene stue til et ekstra soveværelse.
Lejligheden har nyere vinduer, og udenfor er der god plads til parkering foran ejendommen. Her kan I sagtens kan lade bilen stå, når det eksempelvis gælder den korte tur til Tarup Center, og Fakta venter ligesom den nærmeste børneinstitution og Langesøstien endnu tættere på. I kan ligeledes nå Odense Station samt de mange gode tilbud i centrum af byen efter en cykeltur på under ti minutter. Til lejligheden hører eget depotrum i kælderen samt adgang til fælles vaskeri.
Kontakt os og hør meget mere.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.