Der er ikke sparet på herlighederne i denne pragtlejlighed, der forkæler med et fantastisk lysindfald, eksklusivt materialevalg og hele to skønne tagterrasser.
Den smagfulde og helt enestående lejlighed er placeret perfekt i ejendommen med direkte indgang udefra fra egen trappe – og så breder den sig over to velindrettede etager.
I stueplan træder man ind i en rummelig entré med god plads til overtøj og sko. Herfra er der adgang til boligens skønne køkken/alrum, der er indrettet med et Invita kvalitetskøkken med eldrevne skuffer og integreret Siemens opvaskemaskine, køleskab, fryser samt emhætte. Det indbydende køkken/alrum har en loftshøjde på 3 meter og store vinduespartier der giver et pragtfuld lysindfald. Herudover er der masser af skabsplads og god mulighed for at indrette sig med et stort spisebord, omkring hvilket venner og familier kan samles.
På etagen, finder man ydermere boligens ene lyse værelse med faste skabe og hvidolierede, matlakerede egeplankegulve. Boligens badeværelse har store lyse fliser med bruseniche med glaslåge, Invita vaskeskab med bordplade og håndvask i marmorstøbning, spejl med indbygget belysning samt et indbygningsskab til vaskesøjle.
Første sal byder på en pragtfuld lys dagligstue og boligens andet værelse, hvorfra der er udgang til to dejlige tagterrasser, den ene mod vest med matteret glasfront, mens terrassen mod øst har gennemsigtig afskærmning med fantastisk panoramaudsigt ind over Kolding midtby.
Af andre kvaliteter kan nævnes gulvvarme overalt, Genvex ventilationssystem samt spot i badeværelser og køkken. Desuden har lejligheden et depotrum på 6 kvm., ligesom der er egen parkeringsplads Foran ejendommens parkeringsplads ligger et stort grønt område tilhørende ejendommen. Arealet må ikke bebygges.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.