Der er ikke sparet på herlighederne i denne pragtlejlighed, der forkæler med eksklusive materialevalg og sin egen gårdhave.
Den smagfulde og helt enestående lejlighed er placeret perfekt i ejendommen med direkte indgang fra sin egen lukkede gårdhave på 36 m2.
Gårdhaven er omkranset af en mur og et glasværn, der giver et lukket og hyggeligt miljø, men stadig bevarer den flotte udsigt ind over Kolding.
Du træder ind i en rummelig entré med store lyse fliser og god plads til overtøj og sko.
Herfra er der adgang til lejlighedens køkken/alrum, der er indrettet med et Invita kvalitetskøkken med eldrevne skuffer og integreret Siemens opvaskemaskine, køleskab, fryser samt emhætte. Det indbydende køkken/alrum har et pragtfuldt lysindfald samt masser af skabsplads og god mulighed for at indrette sig med et stort spisebord og sofaarrangement, omkring hvilket venner og familier kan samles.
Fra en fordelingsgang er der indgang til værelse, badeværelse, soveværelse med walk-in-closet og teknik rum. Sidste nævnte er stort og velindrettet med god opbevaringsplads
Badeværelset har en stor bruseniche, der er adskilt af glasvæg fra gulv til loft. Derudover er der Invita vaskeskab med bordplade og håndvask i marmorstøbning og spejl med indbygget belysning samt forberedt til vaskesøjle.
Af andre kvaliteter kan nævnes gulvvarme overalt, Genvex ventilationssystem samt spot i badeværelser og køkken. Desuden har lejligheden et depotrum på 6 kvm., ligesom der er egen parkeringsplads.
Foran ejendommens parkeringsplads ligger et stort grønt område tilhørende ejendommen. Arealet må ikke bebygges.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.