Nu har I muligheden for at få fat i denne ejerlejlighed, der giver den sjældne blanding af masser af plads og en beliggenhed i Vejles absolutte centrum.
Lejligheden på tredje sal byder på et boligareal på hele 224 m² i en velholdt bygning, med elevator i opgangen. I kælderen er der et depotrum på 8 m².
Lejligheden har i 2019 gennemgået en større renovering, som bl.a. har budt på fuldlimet egetræsgulve, to badeværelser, køkken, etablering af to tagterrasser, samt walk-through closet. Derudover er der klargjort til at få lavet vinrum, hvor kun glasvæggene mangler at blive sat op.
Når du træder ind i lejligheden, mødes du af en lang, lys gang, hvorfra der er adgang til to gode værelser med udsigt mod Rådhustorvet. Herudover finder I lejlighedens første badeværelse. Herefter kommer taglejlighedens charme og karakter virkelig i spil, i form af ovenlysvinduer, frie spær, samt udgang til en tagterrasse med direkte udsigt udover Rådhustorvet.
Ligeud finder I en oplagt TV-stue, og til højre for finder I det store køkken/alrum, hvor frie spær og et fantastisk lysindfald sætter stemningen. Ud for køkkenafsnittet er der direkte udgang til lejlighedens anden tagterrasse - denne er vestvendt mod gården, som blandt beboerne kaldes 'Den Italienske Gård'.
Fortsætter vi, træder vi ind i lejlighedens "forældreafdeling" med dertilhørende walk-through closet. Det er ligeledes her lejlighedens andet badeværelse er placeret.
Beliggenheden er ikke til at komme udenom! Den findes ikke mere central i Vejle, og med udsigt udover Rådhustorvet og Vejles gågade bliver det let at tage del i byens pulserende liv. Hvis der er børn i familien får de en let vej til byens skoler.
Lyder det som noget for jer? Kontakt Nybolig for en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.