Nord for Herning midtby, og lige på grænsen mellem Herning og Tjørring udbydes denne velholdte og indflytningsklare ejerlejlighed. Lejligheden er en del af flere lejligheder i et større lejlighedskompleks på 7 bygninger. Her bor en god og stabil blanding af familier, unge og ældre i lejlighederne, og området er roligt og tiltalende.
Lejligheden består af 125 kvm beboelse beliggende i stueplan. Her er let adgang uanset alder, og alt er pænt og hyggeligt i lejligheden. Selve indretningen i lejligheden byder på en god stor stue, en dejlig altan mod syd med udsigt over de grønne områder. En entre, soveværelse, badeværelse med vaskesøjle og bruser og et køkken fra 2005, med en god spiseplads og masser af skabsplads.
Derudover er der til lejligheden, også privat garage og kælder. Der er nedgang til kælderen direkte fra stuen, og i kælderen finder man 2 værelser og depotrum udover trapperummet og garagen. Rummene er ikke godkendt til beboelse, men er i pæn boligstandard og har god loftshøjde. De anvendes i dag som hhv. værelser, depot og værksted.
Lejligheden er en del af en velfungerende ejerforening (med egen fuldtids vicevært), der har fælles grønne områder omkring boligerne. Ligesom her er fællesrum, festlokale, gæsteværelser og vaskeri.
Området er meget centralt og der kører offentlig transport ved boligerne, ligesom der er cykelstier til både Herning og Tjørring. Afstand til indkøb, skole og fritidsaktiviteter er kort, og kan klares på 5-10 min på cykel i Tjørring eller indkøb i Herning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.