Bo som nabo til caféerne langs Åboulevarden
Beliggende helt inde i hjertet af Aarhus og Åboulevardens pulserende liv, udbydes denne rummelige lejlighed, hvor der er mulighed for at sætte sit eget præg, ændre planløsningen eller blot investere i denne som forældrekøb. Lejligheden er omkranset af Aarhus' hyggelige byliv, caféerne langs Åen og butikkerne på Strøget. Denne lejlighed er essensen af en bylejlighed.
Indretningen i lejligheden
Fra trappeopgangen bydes du velkommen i en central fordelingsentré. Fra entréen træder du ind i lejlighedens store køkken-alrum, der er gennemlyst af sol fra de store vinduer der vender ud mod den brostensbelagte sidegade til Åboulevarden, samt ind mod gården. Lejligheden har for nu en åben planløsning, der vil fungere optimalt for singlen eller parret. Der er også mulighed for at lave en alternativ planløsning hvor lejligheden gøres delevenlig, hvor køkkenet centraliseres og der skabes to værelser. Lejligheden har en fremragende placering og dens gennembelysning giver en fantastisk følelse af rummelighed. Lejligheden byder derudover på et badeværelse med hvide fliser.
Med lejlighedens centrale beliggenhed og de mange reelle kvadratmeter, er dette emne oplagt til et mindre renoveringsprojekt for kunden der har hænderne skruet rigtig på.
Kontakt Nybolig Bruuns Bro Lejligheder på tlf. 86174011 for en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.