Beliggenheden i Centrum:
En skøn central placering i en lukket, rolig gård, uden gadestøj. Samtidig er du kun 5 min. fra Banegårdspladsen og "Strøget", og du har indkøbsmuligheder kun 2 min. fra lejligheden. Du kan på cykel nå alle de store uddannelsesinstitutioner på ca. 10 min.
Indretningen i denne perfekte delelejlighed:
Udefra er der elevator, som leder op til en svalegang. Du bydes velkommen i en fordelingsentré med fin garderobeplads og skabe. I den ene ende af lejligheden ligger et stort soveværelse med parketgulve og plads til både seng, skrivebord m.m.
Ved entréen er der et nymoderniseret badeværelse fra 2018 med separat bruseniche, egen vaskemaskine og tørretumbler. Herudover har ejer moderniseret og opgraderet køkkenet i 2018, så det nu fremstår moderne og smart. Her er god skabsplads og flere gode løsninger. Sidst men ikke mindst får du en stor opholdsstue, der i dag benyttes som værelse, da den således er optimal som delelejlighed for to personer. Derudover er her plads til både spisebord og sofaafdeling i stuen, der også har en fransk altan.
Ejerforeningen består af to separate ejendomme, som deler en virkelig hyggelig, opvokset gårdhave med græs, træer og borde/bænke.
I kælderen er der tremmerum til lejligheden, og der er fælles vaskeri på 1. sal.
Er dette en bolig for dig, bedes du kontakte Nybolig Bruuns Bro Lejligheder på tlf. 86174011.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.