Udsigten over byen kan I nyde hver eneste dag fra denne lyse treværelses lejlighed, der ligger øverst oppe i en pæn ejendom med en god ejerforening. Den centrale beliggenhed giver nem adgang til alt fra indkøb til fitness, mens det er let at cykle til alle byens tilbud eller stige på bussen 150 meter fra ejendommen.
Et af højdepunkterne i lejligheden er det nyere badeværelse, hvor man har formået at udnytte pladsen godt samtidig med, at rummet har et moderne udtryk. I kan også se frem til at indrette de to værelser til børn, hjemmekontor eller måske, I har andre planer.
Køkkenet er rigtig hyggeligt, det er ikke super stort, men rummet er ideelt indrettet, så I får mest muligt ud af kvadratmeterne samtidig med at vinduespartiet giver et dejligt lysindfald. Som en praktisk detalje ligger det lige ved stuen. Herinde bidrager de skrå vægge til en helt særlig atmosfære, mens udsigten, der strækker sig langt, aldrig stopper med at imponere.
I bor lige på grænsen mellem Åbyhøj og det centrale Aarhus, hvilket placerer jer tæt på de smukke omgivelser i Botanisk Have og Den Gamle By samt i gåafstand til Godsbanens kulturliv og spisesteder. En anden fordel er nærheden til Universitetet, og så får I også korte afstande til mange af byens tilbud. Blot 500 meter fra ejendommen finder I nærmeste dagligvarebutik, og skal I udenbys, er det let at cykle de omtrent to kilometer til banegården.
En virkelig fin lejlighed, der tilbyder skønne rammer og en attraktiv beliggenhed. Kontakt os for en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.