Sjældent udbudt 5-værelses lejlighed med udgang til skønneste have på Trøjborg
Der er sat ekstra trumf på lyset og den luftige stemning i denne pragtfulde hjørnelejlighed på Dronning Margrethes Vej 9 på Trøjborg. Den lækre lejlighed fremstår i nydelig stand og er perfekt indrettet med store og meget højloftede rum, mens udsigten mod skov, vand og solopgange i øst fortjener et kapitel for sig. Det samme gør det helt fantastiske gårdhavemiljø med krydderurter, blomster og flere hyggelige kroge, der er lukket af, så I kan være jer selv. Som en ekstra bonus er der desuden en unik mulighed for at leje en parkeringsplads tæt på lejligheden, hvilket gør hverdagen ekstra bekvem.
Den femværelses lejlighed ligger i en velholdt ejendom fra 1901, som i 2018-2019 fik nyt tag, mens facaden blev renoveret i 2022. I samme ombæring blev alle lejlighedens vinduer skiftet, hvor også bagtrappen og opgangen fik en tur.
Med 147 kvadratmeter får I rigeligt med plads at brede jer på, og med tre store soveværelser og to rummelige stuer en suite, kan I sagtens flytte ind med børn. Også køkkenet og badeværelset har en meget fornuftig størrelse, og sidstnævnte er flot moderniseret, så det står skarpt. Derudover har HTH-køkkenet med låger i massivt træ fået et løft, så udtrykket her er lyst og let.
Lyset er et dominerende træk ved lejligheden, og sammen med den fantastiske loftshøjde, skaber det et meget åbent og stemningsfuldt miljø. Mod syd og øst brager dagslyset ind gennem de store vinduespartier, der samtidig sørger for en smuk udsigt til Riis Skov. Når bladene falder af træerne, erstattes skovudsigten med et flot vue ned mod Aarhus Bugt, hvor I fra morgenstunden kan se solen stå op og farve himlen orangerød. Da her desuden er tale om en hjørnelejlighed, har I et langt kig ned ad Dronning Margrethes Vej.
Når I bevæger jer gennem lejligheden, vil I hurtigt erfare, at der er en fin harmoni mellem de enkelte rum. Den oprindelige stil er bevaret med de originale døre og håndtag, og i den ene stue prydes gulvene af ekstrabrede planker uden knaster.
Gårdhaven er flottere end de fleste, og den føles nærmest som jeres egen, da den kan tilgås direkte fra bagtrappen. Samtidig kan I lade køkkenvinduet stå åbent og lukke lyden af fuglefløjt indenfor. I ejendommens tørre og lune kælder er der vaskefaciliteter, tørrerum, cykelparkering og store opbevaringsrum.
Lejligheden ligger attraktivt lige i smørhullet mellem Trøjborgs charmerende gader til den ene side og skov og strand til den anden side. Der er altså rig mulighed for friske dukkerter og et aktivt liv i naturen, ligesom I hurtigt når Aarhus Ø med blandt andet Dokk1, Havnebadet og Domen.
Økonomien i boligen
Skal Nykredit Bank ringe for en snak om din boligøkonomi?
Fortæl os, hvornår det passer dig, så ringer en rådgiver fra Nykredit Bank dig op til en uforpligtende snak om dine lånemuligheder. Så er du et skridt tættere på din nye bolig.
Vi bruger dine oplysninger til at forberede samtalen. Læs mere i Nykredit Banks privatlivspolitik
Kontakt

Kontakt
Ulla Risager
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse
Fakta om Århus Kommune
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opret