Nu har du mulighed for at købe en fantastisk lejlighed i det arkitekttegnede Olof Palmes Parken. Du kommer hurtigt til midtbyen enten på cykel eller med letbanen, som har et stop ca. 200 m væk. Denne ejendom med elevator fremstår yderst flot med pudsede facader.
Lejligheden er indflytningsklar og særdeles velholdt med nyslebne gulve og nymalede vægge. Du bydes velkommen i entréen, hvor der er god plads til overtøjet. Lejligheden har en rigtig god plantegning, hvor der er et stort køkken/alrum i åben forbindelse med stuen, som er rummelig og lys. Køkkenet er indrettet i moderne, dog tidløse materialer. Fra alrummet er der udgang til en syd/vestvendt altan, hvor
du kan nyde eftermiddags- og aftensolen. Her er der i øvrigt en flot og ugeneret udsigt til et grønt areal og skov. Hvis du har brug for et ekstra værelse, kan en væg laves mellem alrum og stue. Dette vil gøre lejligheden delevenlig for to med fælles alrum. Soveværelset har en god størrelse og har indbyggede skabe. Det rummelige badeværelse har gulvvarme og stor separat bruseniche, væghængt toilet og en kombineret vaske-/tørremaskine.
På 6. sal er der en stor, fælles tagterrasse med borde, bænke og solvogne. Her kan den smukke udsigt også nydes. Rundt om ejendommen er der grønne arealer, volleyballbane og legeplads.
Stisystemerne i og omkring ejendommen er desuden optimale, hvis du ønsker en gåtur i naturen eller i skoven, som er tæt derved.
I kælderen er der brugsret til et privat pulterrum. Desuden findes et stort cykelstativ foran bygningens hovedindgang. Ejerforeningen har netop fået etableret et kalkanlæg, så vandet filtreres, før det kommer ud af hanerne.
Et virkelig godt køb for det unge par, de studerende eller seniorerne
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.