I de karakteristiske gamle bygninger, der indtil for nylig har huset Psykiatrisk Hospital, har vi fornøjelsen af at udbyde en helt nyindrettet og super eksklusiv 5-vær. lejlighed i 2 plan.
I den ene fløj af de historiske bygninger indrettes denne eksklusive lejlighed, hvor arkitekten har fokuseret på at bevare den særlige stemning, de store rum og kombinere det med komforten fra moderne boliger af høj kvalitet. Her er indrettet med gedigne materialer af høj designmæssig kvalitet.
Lejligheden ligger på 2. sal og er karakteriseret ved sine højloftede rum (3,20 m.) med store vinduer med småsprodsede ruder. Man fornemmer næsten, man er i en lille historisk by, tæt på Riis Skoven, tæt på Aarhus Bugten og kun en kort cykeltur langs vandet fra Aarhus Domkirke. Foran renæssanceanlægget ligger en stor, fredet park, der i bløde bakkedrag falder ned mod vandet, og som i fremtiden står til rådighed som rekreativ park for områdets beboere.
Indretningen byder på gæstetoilet, stort værelse/spisestue, køkken/alrum/stue i vinkel, godt soveværelse og smukt badeværelse med Vola-messingarmaturer og italiensk skifer. På 3. sal findes med direkte adgang en stor stue med skråvægge, loft til kip (ca. 4 m.) og udsigt til Aarhusbugten. I alle opholdsrum er der helt nye sildebensparketgulve med varme - og alt i hårde hvidevarer medfølger.
Til lejemålet hører en parkeringsplads som ligger for enden af huset.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.