Centralt i Ebeltoft og med kig til Ebeltoft Vig, finder du denne fine og velholdte endelejlighed.
Lejligheden har en god og rummelig fordeling af boligarealet, hvor der til trods for størrelsen på lejligheden er god plads. Fra entréen er der adgang til lejlighedens køkken, som er et fint og lyst køkken med megen skabsplads, og samtidig er der en skøn udsigt fra køkkenvinduet ud over et af områdets grønne arealer. Ydermere er der adgang til den store lyse stue, hvor der er plads til at få indrettet sig hyggeligt med sofa og spiseplads, eller hvad man nu har lyst til. Vil man trække lidt frisk luft, så er det muligt fra stuen at åbne terrassedøren og bevæge sig ud på den sydvestvendte altan imens man nyder kigget ud over Ebeltoft. Soveværelset har en fin størrelse, og der er adgang hertil fra stuen.
Med en placering tæt på Ebeltofts bymidte, vil du få gavn af alle byens glæder. Fra adressen er du i gåafstand til dagligvarerbutikker, børneinstitutioner, fritidsaktiviteter, gågaden og det hyggelige miljø på havnen. Der er ligeledes kort afstand til skov og vand, som byder på mange flotte gåture.
Velfungerende ejerforening med orden i økonomien!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.