Med et stort, åbent opholdsområde og et enkelt soveværelse er denne flot istandsatte lejlighed i Funder et fund til singlen eller et par, der gerne vil bo lyst og moderne. Tilmed følger et brugbart loftrum med, og her har du et væld af muligheder for at indrette et hobbyrum eller dit eget personlige fitnesscenter med håndvægte og hometrainer. Ejendommen byder på grønne fællesarealer og gode parkeringsmuligheder, og med nem adgang til motorvejen kommer du let og hurtigt omkring. I entréen er der god plads til knagerækker og skohylder, og herfra er der adgang til et rummeligt flisebadeværelse med bruseniche samt et praktisk vaskerum, der kan udstyres med både vaskemaskine og tørretumbler. Soveværelset er lyst og venligt, og det kan snildt indrettes med dobbeltseng og klædeskab. Resten af boligen består af det lyse og luftige opholdsområde, hvor køkkenet og stuen ligger i åben forbindelse. Køkkenet er indrettet med lyse elementer, og i stuen lukker et stort vinduesparti masser af naturligt lys ind. Ejendommens fællesarealer er anlagt med grønne plæner og frodig beplantning, og sommersolen kan nydes på terrassen eller på græsset med en god bog. Ligeledes er her parkeringsarealer, hvor du altid kan finde en plads. Dagligdagens indkøb klares let, for du har blot 600 meter til nærmeste supermarked. Funder byder også på gode idrætsfaciliteter, og du har masser af smuk natur i cykelafstand fra adressen, ligesom du også let og hurtigt kommer ind til Silkeborgs centrum. Kontakt os for en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her