Denne særdeles rummelige og velbeliggende bolig er den ene halvdel af et dobbelthus, som i øvrigt engang har været den lokale Brugsforening. Den ligger i Brørup, tæt på Hylke, mellem Skanderborg og Horsens. Her er du omgivet af den skønneste natur, noget som du også har helt tæt på, ikke mindst i udsigten og omgivelserne fra den flotte have.
Udover du her får rigtigt mange kvadratmeter til en attraktiv pris, så byder boligen også på en god planløsning. Det er en bolig, der grundlæggende er i god stand, men som man med fordel kunne modernisere indvendig. Den gode plads giver mulighed for både at lave flere værelser eller større rum, hvis man ønsker det. Et nyt stort og lækkert køkken-alrum ville fx være oplagt. Så går du med drømmen om at få en bolig, hvor du kan sætte dit eget præg, så har du her muligheden, uden at du behøver at være uddannet håndværker.
Indretning er med entré, selvstændigt bryggers og fyrrum, 3 gode børneværelser og et fint badeværelse. Herefter følger køkken-alrum med spiseplads, en stor stue med det skønneste lysindfald – ikke mindst fra karnappen – et soveværelse og endelig et stort kontor/multirum.
Rumadskillelserne i køkken, stue og kontor er ikke bærende, og det vil derfor være let at tilpasse indretningen til jeres behov. Der er tale om en solid ejendom, som blandt andet fik nyt tag i 2007/2008.
En del af haven er fælles med jeres nabo, og der er derfor mulighed for at nyde det sociale liv – uden at det skal være ”hen over hækken”. Udover den flotte, velholdte fælles have kan I nyde mange gode solskinstimer på den dejlige, store og private terrasse.
I nærliggende Hylke (mindre end 10 minutter på cykel) er her daginstitution og skole, idrætsmuligheder og en købmand, drevet på frivillig basis. Her er et usædvanligt godt og levende lokalsamfund.
Skolebussen stopper lige foran døren og bare få hundrede meter fra jeres nye bopæl kan I tage bussen til Skanderborg by og station. Herfra er let at tage toget til f.eks. Aarhus. I bil når I Aarhus på omkring den halve time, mens Horsens bare er 20 minutter væk.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.