Vi har nu fornøjelsen af at udbyde en lys, velholdt og tydeligt moderniseret 4V'er med fri udsigt til Altananlæggene. Her får I 86 velindrettede m2, der med to værelser og to stuer giver god plads til såvel singlen som parret eller den lille familie.
I flytter ind i en pæn ejendom fra 1939, og lejligheden ligger perfekt i den del, der er tilbagetrukket fra vejen. Her skal I helt til tops, for jeres lejlighed ligger ugeneret på 4. og øverste sal; I bor altså uden overboer, og dagslyset kan strømme uforstyrret ind i hjemmet.
I træder indenfor til en bolig, der forener klassisk charme med moderne istandsættelser, for rummene prydes af plankegulve og stuklofter, mens I samtidig møder stilrent design; se eksempelvis det flotte køkken med grebsfrie elementer og alt i hårde hvidevarer. Køkkenet er istandsat i 2016, mens badeværelset blev renoveret i 2017.
Det er en veldisponeret planløsning, der fordeler kvadratmeterne, så fra den pæne entré er der adgang til samtlige rum: to fine værelser med morgensol, to skønne stuer mod sydvest, det moderne køkken med spisekrog og et badeværelse, der er indrettet med kombineret vaske-/tørremaskine.
Det største soveværelse og den ene stue er indrettet med hver deres altandør, for I får udgang til hele to private uderum i form af to solrige altaner. Her kan I følge solen fra morgen til aften, og på den ene altan er der skøn udsigt til trætoppene i Altananlæggene, som giver jer et grønt åndehul her midt i byen.
Adressen er helt centralt, så I får gåafstand til alt, hvad I kan ønske jer. Bussen stopper få skridt fra gadedøren, der er 350 meter til indkøb, der er 700 meter til stationen, og I har få minutters gang til centrum med butikker, caféer og kulturoplevelser.
Til slut kan I glæde jer over, at I flytter ind i en yderst velfungerende ejerforening. Her får I et praktisk kælderrum, og der er mulighed for leje af p-plads.
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse