Velkommen til et flot træhus med en velpasset have - en oplagt oase, der hurtigt kan lade jer op i en travl hverdag.
Huset er fra 2006; det er indrettet med frie spær, der sammen med små, sprossede vinduer og hvide vægge giver en hyggelig kombination af dansk sommerhus og norsk skovhytte. Udestuen derimod har store, brede vinduer i træ i samme farve som spærene, så et ensartet udtryk går igen i hele boligen. En lys og venlig stemning fylder ejendommen, der er udstyret med lyse trægulve og masser af sjæl, og der er skabt et dejligt rum med stue og køkken i et, hvor du kan stå for madlavningen og f.eks. samtidigt være en del af samtalen eller festen. Badeværelset er rummeligt med en bruseniche, vaskemaskine og hvide elementer, der gentager fritidsboligens lyse stemning. Derudover har huset to værelser og et lille disponibelt rum, der f.eks. kan bruges til opbevaring.
Haven består af forskellige mindre områder, der, hvad enten I skal hygge om bede, blomster og træer eller slappe af på terrassen med en god bog eller et kreativt projekt, byder på mange gode stunder. Der er opført espalier, som giver en naturlig adskillelse af græsplæne og terrasseområde, og i havens bageste hjørne står et praktisk skur med to rum. I har mange muligheder for at få de grønne fingre beskidte af muldjord og kan indrette haven, som I har lyst, og da hele området vender mod syd får I sol til radiserne hele dagen.
Vestamagercentret er ejendommens nærmeste indkøbsmulighed, der ligger fem minutter væk i bil, og hvor I også har adgang til et bibliotek. Ellers er det oplagt at tage på udflugter til Kalvebod Fælled og Pinseskoven, der er et stort sammenhængende naturområde med et helt særligt særpræg, eller besøg Dragørs stokroseidyl og hyggelige havnemiljø.
Vi ser frem til at viser jer denne stemningsfulde kolonihave.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.