Lyngfeldtsvej 11, Tibirke Sand 3300 Frederiksværk
Smukt stråtækt sommerhus med adgang til Tisvilde Hegn
På en usædvanligt smuk og frodig grund finder I dette idylliske stråtækte sommerhus, omgivet af høje, gamle træer, som skaber en helt særlig stemning af fred, privatliv og nærhed til naturen.
Fra baghaven fører en lille sti direkte ind i Tisvilde Hegn, og på under 100 meter står I i en af Danmarks smukkeste skove. Herfra er der kilometerlange vandre- og cykelruter gennem den fredede natur, mens Kattegats brede sandstrande venter på den anden side af skoven.
Sommerhuset er oprindeligt opført i 1960, men er senere tilbygget og moderniseret, hvilket giver en vellykket kombination af den oprindelige charme og nutidens komfort. Udefra fremstår ejendommen særdeles charmerende med pudsede facader og det smukke stråtag, som fuldender den klassiske sommerhusidyl. Grunden er et kapitel for sig – stor, ugeneret og med plads til både leg, afslapning og lange sommerdage i solen.
Indenfor mødes I af en lys og indbydende atmosfære med smukke lyse gulve og højt til loftet, som giver en dejlig rummelighed. Huset er indrettet med to gode værelser, begge med direkte udgang til terrassen og haven, så naturen bliver en naturlig del af hverdagen. Badeværelset er lyst og velholdt med brusekabine, og køkkenet fremstår ligeledes lyst og pænt. Der er gulvvarme i alle rum med klinkegulve, hvilket bidrager til en behagelig komfort året rundt. Opvarmningen sker i øvrigt via varmepumpe suppleret af brændeovn.
Huset byder på to skønne opholdsrum. Det ene fungerer i dag som et hyggeligt alrum med spiseplads, hvor brændeovnen skaber varme og stemning i de kølige måneder. Det andet er indrettet som opholdsstue med god plads til afslapning. Fra både alrum og stue er der dobbeltdøre ud til terrasserne, så inde- og udeliv smelter smukt sammen i sommerhalvåret.
Til ejendommen hører desuden en særdeles anvendelig sekundær bygning, som oprindeligt var garage. I dag er den indrettet med to disponible rum, badeværelse, gang og udhus, hvilket giver mange anvendelsesmuligheder til gæster, hobby eller opbevaring. Herudover forefindes en god carport.
Beliggenheden er noget ganske særligt. Tibirke Sand er et af Nordsjællands mest eftertragtede sommerhusområder, hvor naturen er den største luksus. Foruden Tisvilde Hegn og de skønne badestrande ved Kattegat ligger den historiske Asserbo Slotsruin blot en kort tur væk. De hyggelige sommerbyer Tisvildeleje og Liseleje byder på caféer, restauranter, specialbutikker og et levende sommerliv, mens Arresø – Danmarks største sø – ligger i kort afstand og giver endnu flere muligheder for naturoplevelser.
Her får I et stemningsfuldt og velindrettet sommerhus med masser af sjæl, en helt fantastisk grund og en beliggenhed, hvor skov, strand og nogle af Nordsjællands smukkeste landskaber bliver en naturlig del af hverdagen.
Økonomien i boligen
Beregn lån til ny bolig?
Tilpas egenbetalingen, hvis du ønsker. Du bliver sendt videre til Nykredits låneberegner for et overblik.
Skal Nykredit Bank ringe for en snak om din boligøkonomi?
Fortæl os, hvornår det passer dig, så ringer en rådgiver fra Nykredit Bank dig op til en uforpligtende snak om dine lånemuligheder. Så er du et skridt tættere på din nye bolig.
Rådgivningen foregår hos
Passer tidspunktet alligevel ikke? Ring til Nykredit Bank på 70 10 90 00, så finder vi en ny tid.
Vi bruger dine oplysninger til at forberede samtalen. Læs mere i Nykredit Banks privatlivspolitik
Lyst og indbydende
Smuk sommerhusidyl
Direkte sti til skoven
Gratis salgsvurdering
Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
Få en gratis salgsvurderingTine Løth
Daglig leder, Ejendomsmægler MDE, Valuar, Vurderingskonsulent for Totalkredit, Køberrådgiver med tryghedsmærke
Gratis salgsvurdering
Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
Få en gratis salgsvurderingFakta om Gribskov Kommune
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opret