I anden række til havet med udsigt til bølgen blå og kun få minutters gang til tæerne er dyppet finder I jeres potentielt kommende fristed til sommeren og weekendturene. Det hyggelige sommerhus fordeler 60 m2 over et køkken og stue i åben forbindelse, to værelser samt et badeværelse. Dertil kommer et anneks med mange anvendelsesmuligheder og skønne, solrige terrasser. Velkommen til Blomstervej 13 ved Stillinge Strand.
Det dejlige sommerhusområde byder på en lækker strand, hvor I kan tilbringe dagene uden at tænke på andet. Med nærheden til huset bliver det heller ikke noget problem at fylde køletasken op med kolde drikke eller hente snacks. Er det is, der trækker, kan I gå til ishuset, som også tilbyder kaffe, på fem minutter. Her finder I også indkøb, når der skal handles ind til grillen om aftenen, ligesom der er en café og en restaurant, hvis strand og havluft har gjort jer trætte.
Tilbage til matriklen er haven lukket og ugeneret, så solbadning og ferielæsning kan foregå uforstyrret. I kan endda være heldige at få besøg af råvildt. Terrasserne omkring huset er orienteret i alle de rigtige retninger, så I kan få sol til morgenmaden og alle andre måltider. Der er også overdækkede arealer, så I kan søge ly, når den danske sommer bliver for god.
Udefra præsenterer det yndige sommerhus fra 2002 sig med en sortmalet facade fra 2019, hvide vinduesrammer og rødt tag. Indenfor giver det U-formede køkken fine rammer for klargøring af salaten, og opvaskemaskinen fra 2018 er behjælpelig efter maden. I det dejlige opholdsrum, hvor stuen kan indrettes, er loftet ført til kip, og et stort glasparti mod terrassen lukker lyset ind. Til sidst skal I se badeværelset med bruseniche og plads til en vaskemaskine samt de to soveværelser.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her