Strandvangen er det helt rigtige navn til denne adresse. I befinder jer i anden række til bølgerne i Storebælt, og efter få skridt kan I begrave fødderne i det hvide sand på Kelstrup Strands børnevenlige badestrand. Sommerhuset ligger på en nem grund i et roligt sommerhuskvarter, og indenfor venter jer en moderne feriebolig på 99 kvadratmeter, der kan anvendes hele året.
Sommerhuset ligger 100 meter fra vandet, hvilket giver jer mulighed for at slentre frem og tilbage fra stranden og tage en dukkert, så tit I lyster. Indkøbene til aftensmaden er kun en kort cykeltur væk, og efter blot 15 minutter i bil står I midt i Slagelse og kan fornøje jer med alt, hvad byen har at byde på af kultur, shopping, mad og underholdning. Tager jeres eventyr jer længere væk, er der kun otte minutter til motorvejen.
På den overskuelige, 802 kvadratmeter grund er der også gode muligheder for at slappe af og lave sjove familieaktiviteter. De hypnotiserende bølger kan både ses og høres fra terrassen, hvis orientering lader jer nyde solen fra morgen til aften. Solskinselskere kan sidde under åben himmel, men skulle varmen blive for intens, kan I søge skygge under overdækningen. Resten af haven byder på en nem plæne, hvor familien kan hygge sig med alt fra fodbold til kongespil.
Sommerhuset er totalrenoveret i 2003 og står i dag smukt med mørkebrune facader og hvide detaljer. Hyggen er garanteret i den store stue, og det U-formede køkken er enkelt indrettet med hvide elementer, som står i flot kontrast til bordpladens varme nuancer. I det pæne badeværelse kan I tage et afslappende brusebad eller løsne ømme muskler op i spabadet, inden I går til ro i et af de tre værelser.
Kontakt os for fremvisning.
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse